3.1 Vilkår for brug af aftalen
SAMSØLINJEN Bizz tilhører husstanden. Mindst en person i køretøjet skal kunne dokumentere tilhørsforhold til husstanden ved billedlegitimation (kørekort, pas o.a.) sammen med sygesikringskort.
Tilhører aftalen et firma, skal billedlegitimation (kørekort, pas o.a.) sammen med dokumentation for ansættelsen i firmaet kunne fremvises. Aftalen gælder overførsel af en valgfri personbil (totalvægt 3.500 kg) inkl. 9 personer, autocamper inkl. 9 personer.
SAMSØLINJEN Bizz Pensionist gælder overførsel af en valgfri personbil (totalvægt 3.500 kg) eller autocamper inkl. 1 pensionist og 1 ledsager. Der rejses til gældende priser og vilkår for Pensionistbillet.
SAMSØLINJEN Bizz MC tilhører husstanden. Mindst en person på køretøjet skal kunne dokumentere tilhørsforhold til hussstanden ved billedlegitimation (kørekort, pas o.a.) sammen med sygesikringskort. Tilhører aftalen et firma, skal billedlegitimation (kørekort, pas o.a.) sammen med dokumentation for ansættelsen i firmaet kunne fremvises. Aftalen gælder overførsel af en valgfri MC uden sidevogn/anhænger inkl. 2 personer.
3.2 Der skal bestilles plads via hjemmesiden www.samsoelinjen.dk/aftaler - log ind med aftalenummer og adgangskode
3.3 Er der bestilt plads, som alligevel ikke ønskes benyttet, skal bestilling annulleres inden planmæssig afgang. Såfremt annullering ikke sker rettidigt, opkræves no-show svarende til pris for 3. enkelttur. Rejsen tæller ikke med på aftalen.
3.4 Bizz kan kun benyttes til 1 køretøj pr. afgang. Kunden skal montere bizz indenfor i forruden på bil. Bizz skal placeres øverst i midten. Såfremt kunden ikke ønsker at køre med bizz i forruden hele tiden, skal den monteres inden der køres ind på havneområdet. Hvis bizz ikke medbringes, eller BroBizz-aftalen hos BroBizz A/S ikke er aktiv, kan SAMSØLINJEN Bizz aftalen ikke benyttes. Kunden må købe standardbillet, og har ikke efterfølgende mulighed for refusion.
3.5 Pris for overførsel fastsættes ud fra den til enhver tid gældende prisliste på afrejsedato, og opkræves sammen med den indeværende periodes første rejse.
3.6 Fakturering og betaling for rejser med BroBizz foregår efter check-in via BroBizz A/S.
3.7 Kunde accepterer at SAMSØLINJEN kan fotografere køretøjet ved check in.
3.8 Billetkontrol: Der udføres billetkontrol på rederiets færger. Hvis kunde ikke kan forevise gyldig rejsehjemmel og legitimation, når dette er påkrævet i henhold til vilkår, eller vilkår for brug af aftalen ikke er fulgt, udskrives kontrolafgift på kr. 600,00. Kontrolafgift skal betales sammen med ny gyldig billet.
3.9 Samsøkort kan ændres frem til planmæssig afgang, og kan refunderes før afgang mod gebyr på DKK 30, og efter afgang mod gebyr på DKK 30 eller min. 20% af billettens pris. Reservationer skal foretages inden ankomst til havnen.